Betalingsautomaten Card 8CM kan håndtere 8 enheder på én gang. Produktet er i familie med Card 8C og Card 8CMND. Forskellen ligger i betalingsmulighederne, dvs.:
- Card 8C accepterer egne chipkort
- Card 8CM accepterer egne chipkort og mønter
- Card 8CMND accepterer egne chipkort, mønter og sedler
Fordelene er ellers de samme.
Betalingsautomaten Card 8CM er designet, så brugerne via tastatur og display, enkelt og hurtigt kan aktivere og betale for op til 8 forskellige services. Det kan være betaling og aktivering af 8 forskellige vaskemaskiner eller solarier.
Brugerne kan oplade kort direkte i automaten, og det er således ikke nødvendigt at tilkøbe en seperat loader.
Card 8CM giver desuden mulighed for:
- Registrering og opsummering af forbrug
- Indstilling af åbne- og lukketider
- Fem forskellige sprog
- Udtage logdata til PC-program
- Spærring af kort
- Prisdifferentiering afhængig af kortholder-grupper
- Automatisk skift til sommertid
- Tilslutning af adgangskontrol
Det er enkelt at installere og montere Card 8CM, der er udført i hvidlakeret metalkabinet med sort folieafdækning.


