Trådløs styring

BEAS har udviklet et trådløst system, vi kalder BEASwave. Systemet anvendes blandt andet på Farsø Fjord Camping, Hundige Strand Familiecamping og Hobro City Camping for styring af udtag på el-standere og strøm i hytterne. Systemet er webbaseret, så ejerne/administrationen fra en hvilken som helst PC, tablet eller smart phone kan tilgå systemet på beasportal.com. Herfra er det til enhver tid muligt at tænde eller slukke for strømmen og foretager aflæsning af forbrug.

BEASWave benyttes også sammen med BEAScard kortsystemet, som et kreditbaseret system. Dette anvendes på Kerteminde Fiskerihavn og Rømø Fiskerihavn, hvor den enkelte bruger får udleveret et BEAScard på kontoret, som benyttes i el- og vandstandere til registrering af forbrug.

Det administrative personale kan herefter udskrive en faktura på det faktiske beløb.

Der er også mulighed for at overføre fakturaen til et eksternt bogholderisystem, ligesom systemet giver mulighed for at sætte et kredit maksimum på den enkelte eller spærre mistede kort.

Med BEASwave spares resurser på aflæsning af kWh-målere, og man undgår enkelt og nemt et stort misbrug af vand og strøm.