Ry Marina
Havnekort fra BEAS betalingsautomat giver adgang til el, badefaciliteter, slæbested m.v. på Ry Marina. Medlemmerne af Ry Bådlaug betaler således afhængigt af eget forbrug, og det skaber øget tilfredshed.
Casper Pilgaard er medlem af Ry Bådlaug og ejer af Futurum Energi, der bl.a. rådgiver om solcelleløsninger i Ry og omegn. Han er generelt interesseret i energibesparende tiltag, og da snakken på en generalforsamling i Ry Bådlaug faldt på marinaens stadigt stigende energiforbrug og deraf stigende elregning, foreslog han at indføre El-standere med betalingssystem.
– I Hou Havn ved Odder i Østjylland, hvor min båd typisk ligger om sommeren, kan man få adgang til de nødvendige services, dvs. el, badefaciliteter, slæbested m.v., ved køb af et kort i en betalingsautomat fra BEAS. Det betyder, at den enkelte betaler for eget forbrug, fortæller Casper Pilgaard.
I Ry betalte det enkelte medlem af Bådlauget den samme afgift, og summen skulle således dække energiforbruget på marinaen. Havnefoged Kurt Jensen fortæller imidlertid, at der var stor forskel på elforbruget.
– Nogle af laugets medlemmer har både med køleskab og varmt vand, mens andre har små både uden nævneværdigt elektrisk udstyr. Derfor var det uholdbart, at vi fremadrettet skulle dele elregningen ligeligt mellem laugets medlemmer, fortæller Kurt Jensen.
Problematikken blev vendt på generalforsamlingen, og man blev enige om, at undersøge mulighederne for køb af selvbetjeningsautomater.
Gennemtestede løsninger fra BEAS
Kurt Jensen og Casper Pilgaard undersøgte markedet og valgte selvbetjeningsløsninger med kortbetaling fra BEAS.
– Vi valgte produkter fra BEAS, fordi BEAS er kendt for at levere gedigne, brugervenlige og gennemtestede løsninger. Futurum Energi stod for installationen af de forskellige selvbetjenings- og betalingsløsninger, og det var enkelt. Man skal blot være indstillet på at trække mange meter kapel, fortæller Casper Pilgaard med et smil.
Futurum Energi blev færdig med installationen på Ry Marina i foråret 2012. Det betyder, at der i dag bl.a. er adgang til strøm via el-standere med betaling fra marianens ca. 200 bådpladser.
Selvbetjenings- og betalingsløsningerne er tilgængelige døgnet rundt alle årets dage. Gæstesejlere og medlemmer af Bådlauget køber havnekort i betalingsautomaten med Visa/Dankort og bestemmer selv, hvor mange penge de ønsker at overføre til havnekortet.
Havnekortet kan anvendes i BEAS el-standere på de seks broer og giver desuden adgang til badefaciliteter, klubhus og slæbested. Når der ikke er flere penge på kortet, kan man ”tanke” det op igen i betalingsautomaten.
– Vi er godt tilfredse med, at vi valgte løsninger fra BEAS. Deres selvbetjenings- og betalingssystem har løst vores udfordring nu og her, og vi ved, at de har fokus på at videreudvikle deres produkter, så vi også fremadrettet kan få vores behov dækket, siger Casper Pilgaard.
Han håber i øvrigt, at han kan installere flere BEAS-løsninger på andre havne og marinaer i fremtiden.